Læder clutch med rem, Penh – Om navnet
Denne sorte clutch i læder er opkaldt efter Cambodjas hovedstad Phnom Penh, som jeg flyttede til, da jeg var syv. Det er den største, mest folkerige og mest udviklede by i Cambodja. Den er i dag hjemsted for omkring 2,2 millioner mennesker. Byen var engang kendt som perlen i Asien, da den er spækket med mange smukke franske bygninger og fransk arkitektur, som blev bygget da Cambodja stadig var en fransk koloni. Byen er også placeret langs bredden af Mekong- , Tonle Sap- og Bassac floden, derfor er der nogle fantastiske riverside views.
Mit første indtryk af Phnom Penh
Mine første erfaringer med byen var skræmmende. Gaderne var støvede, der blev råbt højlydt på tværs af gaderne, luften var tør, de lokale stirrede uhåndgribeligt meget, og hornene på motorcykler og biler var næsten konstant presset i bund. Dengang var Phnom Penh ikke en turistet by, og hvid hud var et sjældent syn. Derfor kunne jeg heller ikke bevæge mig nogle steder uden at jeg blev nevet i kinderne eller grebet så hårdt i armen, at jeg ofte måtte trække den aggressivt ind mod mig selv. Det lyder underligt, men sådan var det virkelig! De råbte derudover også “Srey sa’aat” efter mig. Det betyder “smuk pige”, men en pige som mig gad slet ikke blive kaldt smukt som 8-årig, derfor svarede jeg ofte retur med et surt “NO!”.
En ny start
Jeg følte, at jeg var blevet sat i en verden af ukendt kultur og kaos.
Den samme følelse rejste inde i mig, da jeg startede firmaet MicMic. Alt var ukendt, alt var nyt, og intet var som forventet – meget skræmmende, men endnu mere spændende!
Denne læder clutch med rem var mit allerførste design og gav mig den samme følelse! Derfor har clutchen arvet navnet.
Den er designet af mig, og er derfor udelukkende dansk design.
Du kan også finde en læder clutch uden rem lige her.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.